mobil

Tlf: 35 35 40 40

Kastration af kat

Mange mennesker har svært ved at forstå hankattens adfærd. En intakt hankat markerer sit territorium med urinstrint, både indendørs og udendørs, og dens urin er meget mere ildelugtende end en kastreret kats. En ukastreret hankat strejfer for at opsøge hunkatte i løbetid. Denne strejfen gør dem mere udsatte for at blive kørt over i trafikken eller at komme i slagsmål med andre katte. Den ukastrerede hankat er dermed også mere udsat for bylder og betændte bidsår, for smitte med dødelige sygdomme som f.eks. katteleukæmi og katte-AIDS, der dels overføres ved bid og dels ved seksuel kontakt.

Ud over uønsket markering og strejfen, kan der også være andre grunde til kastration. Er katten kryptorkid, dvs. at en eller begge testikler ikke er faldet ned i pungen, kan kastration anbefales. Kryptorkisme er både arvelig og smertefuld og kryptorkide katte bør kastreres både for deres egen skyld men også for at forhindre avl.

Hvis du har besluttet, at din hankat ikke skal bruges til avl, bør du vælge at lade den kastrere inden den bliver kønsmoden. Dette sker typisk ved 6 måneders alderen. Selvom man kan kastrere killinger fra de er ca. 12 uger anbefaler vi dog, at katten vejer over 2 kg. ved indgrebet. Grunden til dette er sikkerheden i forhold til narkosen. Du mindsker med en kastration risikoen for adfærdsproblemer som strejfen, urinstrint, og aggression samtidig med du nedsætter eller fjerner risikoen for udvikling af alvorlige sygdomme og betændte bidsår og bylder. En kastreret hankat tilpasser sig lettere tilværelsen som familiekat og omgås lettere andre katte. Den har typisk også et bedre helbred og lever længere.

Operationen

Man skal være opmærksom på at operationen foregår i fuld narkose og at katten det første døgn efter operationen kan være lidt groggy og have lidt kvalme. Det plejer dog ikke at være noget problem for en sund og rask kat. I forbindelse med operationen anvendes de bedste bedøvelsesmidler og katten bliver smertedækket. Det tager et lille døgns tid inden narkosen er helt ude af kroppen, og før det skal man holde katten inde.

Efter kastrationen vil kattens stofskifte nedsættes. Dette gør at katten har lettere ved at tage på. Man er derfor nødt til at holde godt øje med kattens vægt og det er anbefalelsesværdigt at sætte katten over på et overvægtsforebyggende foder.

Læs også om kastration af hund og sterilisering af katte.

Ring til os på 3535 4040 hvis du har yderligere spørgsmål eller hvis du ønsker at bestille tid til din kat.

letter

Kontakt

mobileBlågård Dyreklinik
v/ Dyrlæge Erik Steen Larsen
Blågårdsgade 25
2200 København N
Tlf: 3535 4040
mail@blaagaard-dyreklinik.dk

Kontakt vores dyreklinik

Åbningstider


Mandag 09.00 – 17.00
Tirsdag 09.00 – 17.00
Onsdag 09.00 – 17.00
Torsdag 10.00 – 18.30
Fredag 09.00 – 16.00
Lørdag Lukket
Søndag Lukket

Uden for vores åbningstider og i weekenderne henvises til Dyrehospitalet i Københavnwww.anicura.dk og Universitetshospitalet for mindre husdyr.www.dyrehospitalet.ku.dk

Telefontid


Man kan ringe til os i hele vores åbningstid, dog er telefonerne lukket mellem 12:00-14:00. Skal man tale med en dyrlæge gælder følgende telefontider:

Mandag, tirsdag og fredag kl. 8.15-9.00
Onsdag og torsdag kl. 9.15-10.00