anstesiapparatet

Kastration af hund

Inden du tager beslutning om, at kastration af din hund er løsningen, er der mange ting ved kastrationsbehandling, du bør tænke nøje igennem. Her på siden kan du læse om mulige bivirkninger og om kemisk kastrering af hund.

Du bør overveje, hvorfor du mener, du skal kastrere din hund. Har din hund et reelt problem, eller agerer den efter normale drifter. Selvsikre hunde (disse har typisk et stift kropssprog med halen oppe) og hunde med angst og usikkerhed (disse gør ofte af andre hunde og kan lave udfald mod dem) kan ofte forveksles som hunde med aggressiv problemadfærd, uden dette er tilfældet. Der er også mange mennesker, der overvejer kastrering, hvis de har en hypersexet hanhund.

Mulige bivirkninger ved kastrering af hund

Ofte kan ovenstående problemer afhjælpes med kastration, men i mange tilfælde er kastration måske ikke den rette løsning. Der kan være andre bivirkninger efter en kastration af hund som f.eks.:

  • Overvægt
  • Mat eller filtret pels
  • Øget usikkerhed
  • Lavere aktivitetsniveau
  • Andre adfærdsproblemer

Ud over det adfærdsmæssige aspekt, kan der også være andre grunde til kastrering. Er hunden kryptorkid, dvs. at en eller begge testikler ikke er faldet ned i pungen, eller er der sygdom i testiklerne, kan kastrering anbefales.

Om operationen

Man skal være opmærksom på, at operationen foregår i fuld narkose. Det første døgn efter operationen kan hunden være lidt groggy og have kvalme. Det plejer dog ikke at være noget problem for en sund og rask hund. I forbindelse med operationen anvendes de bedste bedøvelsesmidler og hunden bliver smertedækket. Det tager et lille døgns tid inden narkosen er helt ude af kroppen.

Forebyg overvægt

Efter kastrationen vil hundens stofskifte nedsættes. Dette gør at den har lettere ved at tage på. Man er derfor nødt til at holde godt øje med hundens vægt, og det er anbefalelsesværdigt at sætte den over på et overvægtsforebyggende foder.

KEMISK KASTRERING AF HUND OG BIVIRKNINGER

Er man i tvivl om, om man vil lade sin hund kastrere, er en kemisk kastrering anbefalelsesværdig. Her kan man se eventuelle bivirkninger ved en kemisk kastrering, uden det er permanent. Ved en kemisk kastrering giver dyrlægen hunden et stik i nakken med et implantat, der hæmmer produktionen af det mandlige kønshormon. Inden for 4-6 uger vil hunden hormonelt være på samme niveau, som ved en normal kastrering. Denne indsprøjtning varer mindst 6 måneder, hvor man kan observere hvilken virkning en kirurgisk kastrering ville have på hunden.

Læs også om sterilisering af hunde.

Læs mere om kastration af hund hos Netdyredoktor

HAR DU SPØRGSMÅL TIL KASTRATION AF HUND I KØBENHAVN?

Du er velkommen til at kontakte os på 35 35 40 40, hvis du har yderligere spørgsmål. Vi står klar til at rådgive dig bedst muligt, så vi finder den optimale løsning for din hund.

Neutralisation:

*Alle priser er inkl. en forundersøgelse lige inden narkosen, narkose, smertestillende behandling under og efter operationen samt evt. fjernelse af sting efterfølgende.
Kastration, hund fra 3.500,00 kr.
Kemisk kastration, hund (lille implantat – 6 mdr.) 1.223,00 kr.
Kemisk kastration, hund (stort implantat – 12 mdr.) 2.043,00 kr.
Sterilisation, hund fra 5.000,00 kr.