ENZYMTANDPASTA

Virbac´s enzymatiske tandpasta indeholder et patenteret enzymsystem, der hjælper med at forebygge mod plak. Tandpastaen er fremstillet til hunde og katte og er meget velsmagende (kyllingesmag).

PETOSAN FINGERTANDBØRSTER

Petosans fingertandbørste er fremstillet af mikrofiber, og er et godt valg til især små hunde og hvalpe.

BRUGSANVISNING

Fingertandbørsten fugtes og tages på pegefingeren. Løkken sættes på langefingeren, så der ikke er risiko for at tabe tandbørsten. Tag lidt tandpasta på fingeren og gnub hundens tænder. Efter brug renses tandbørsten i lunken vand.

PLAQUE OFF

Fodertilskud der forebygger tandsten og dårlig ånde hos hunde og katte. Når først plak kalcifiserer og bliver til tandsten, kan det ikke længere børstes af, men kræver en ultralydsrensning hos dyrlægen. Det er derfor vigtigt at reducere mængden af plak, for at forhindre dannelsen af tandsten, og følgesygdomme heraf som parodontose og løse tænder. Ved daglig brug hjælper PlaqueOff med at reducere mængden af plak.

PlaqueOff er et 100% naturligt produkt, fremstillet af havalgen Ascophyllum nodosum, som bliver høstet i Norge og Island. PlaqueOff indeholder hverken kunstige farvestoffer, konserveringsmidler, gluten eller sukker.

Forbedringer i mundhygiejnen kan som regel allerede ses efter 3-8 ugers brug.

VET AQUADENT

Vet Aquadent er en anti-plak opløsning der tilsættes hundens og kattens drikkevand. Det hjælper til at bekæmpe tandplak, tandsten og dårlig ånde. Hver gang dyret drikker, bliver munden automatisk renset og forfrisket.

AKTIVE INGREDIENSER:

– Xylitol: hjælper med at forebygge tandplak og tandsten.

– Klorhexidin: nedsætter bakterivæksten og dermed forekomsten af tandplak.